Fiskerstenalder
- et tværvidenskabeligt projekt om fiskeriets betydning som basiskost i Danmarks stenalder
Anders Fischer


Projektbeskrivelse

Undersøgelser

Formidling

Baggrundslitteratur






Kontakt

Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)

































Projektbeskrivelse

Formål
Tværvidenskabelige analyse, databehandling og international publicering af to uafhængige og indbyrdes supplerende sæt af data om fiskeriets overraskende store betydning som basiskost i Danmarks stenalder

Baggrund
Ifølge mange ernæringsspecialister bør informationssamfundets mennesker satse på en kost, der minder om dét, vore fjerne forfædre i ældre stenalder (jæger-fisker-samler-stenalderen) levede af.
I så fald skulle vi sandsynligvis spise fisk morgen, middag og aften næsten alle årets dage. Selv om der med indførelsen af landbruget kom andre retter på menuen, så blev der tilsyneladende også i denne tidsalder spist betydeligt mere fisk, end man hidtil har forestillet sig.

Dette er i korthed det foreløbige indtryk, der fremstår ved nye undersøgelser inden for to uafhængige kildegrupper:
  1. målinger af stabile isotoper (δ13C og δ15N) i menneskeknogler
  2. arkæologiske udgravninger i vådbundsområder og på havbunden.

Dykker og fritidsarkæolog Svend Amlund inspicerer rester af en væltet måtte, flettet af lange, lige hasselstager. Foto A. Fischer, august 2005Indtrykket er primært baser på danske undersøgelser, men gælder sandsynligvis for meget store dele af verden.
Danmark har fra naturens hånd og takket være en lang tradition for arkæologisk virksomhed et særligt godt kildemateriale til belysning af disse forhold.
Vores samlinger af menneskeknogler fra stenalderens forskellige perioder er unikt stort, varieret og velbevaret. Og inden for de senere år er vi kommet i besiddelse af et fundmateriale af fiskeanlæg fra stenalderens ferske og salte vande, som i sin mængde og udstrækning overgår alt, hvad der kendes fra resten af vores verdensdel.

Projektet skal skabe syntese og eksemplificere informationerne om fiskeriets betydning for menneskets ernæringsforhold og levevis i tidlige dele af forhistorien.
Der er planlagt internationale fler-forfatter-publikationer samt dansksprogede, populærvidenskabelige fremlæggelser.

En artikel vil behandle det markante skift i fødesammensætning, som ses i isotopmålingerne fra tiden omkring landbrugets indførelse i de forskellige dele af Europas kystegne. I forbindelse med projektet planlægges gennemført AMS-datering med tilhørende C13+N15-måling af et antal menneskeknogler fra Danmarks stenalder.

Et fiskegærde ved Nekselø er udvalgt som "case study" til forståelse af den meget udbredte teknologi, der sikrede stenalderbefolkningen i Danmark (og sandsynligvis i mange andre dele af verden) en stor og stabil forsyning af fisk.
Der er tale om et af de mest spektakulære fortidsminder på den danske havbund og en markant øjenåbner for forståelsen af fiskeriets ernæringsmæssige betydning og kompleksiteten af den teknologi og organisation, der stod bag fiskeriet i yngre stenalder ("bondestenalderen").
Anlægget er opmålt over en ca. 200 meter lang strækning på havbunden ud for Nekselø ved Kalundborg. Det er fornyet mange gange gennem halvandet tusinde år - fra slutningen af ældre stenalder til langt ind i yngre stenalder. Det har omfattet titusinder af stager og stolper af udsøgt kvalitet, fremskaffet ved systematisk stævningsskovdrift over store arealer.

Praktisk gennemførelse
Projektet gennemføres via en rammebevilling fra Statens Humanistiske Forskningsråd (sagsnr. 25-04-0239).
Det ledes af Anders Fischer i regi af Kalundborg Museum.

       
Fiskerstenalder