|
MIDDELALDEREN VED HØJBY - KIRKE, VOLDSTED OG BORG Centralt i Odsherreds nordlige del ligger flere anlæg tæt ved hinanden, repræsenterende hele middelalderen. Det er Højby kirke, voldstedet Borren på nordsiden af Højby sø og lidt øst herfor "borgen" Næsholm i den nu udtørrede Nygård sø samt anlægget Nygård i landsbyen af samme navn. Den romanske kirke |
|
|
Den romanske stenkirke fra 1100-årene er
opført af rå og let til-huggede granitsten.
Stenkirken bestående af kor og skib, ses fortsat i bygningens
gavle og facader. Alle de brændte teglsten viser senere
perioders om- og tilbygninger. I korets gavl og andre steder på
facaderne ses blændede døre og vinduer fra romansk
tid. |
|
Højby kirkes ældste dele udgøres af en romansk stenkirke. Ved en omfattende udgravning af kirkens gulv, forestået af Nationalmuseet 1961-64, lykkedes det at frilægge den oprindelige gulvplan. Under korets gulv, fandtes en begravelse som lå under det romanske gulvlag. Graven er tolket som en kristen begravelse der antyder, at der kan have stået en trækirke forud for stenkirken. Den romanske kirke består af kor og skib bygget af både rå og kløvede marksten. Langs skibets indervægge fandtes rester af murede bænke, og en opsats øst for indgangen viser, at den romanske døbefont af granit har stået frit i skibets midterlinie lige øst for indgangen. Vest for indgangsdøren fandtes rester af en skrankemur som har adskilt denne del af kirkerummet fra resten, og med en selvstændig indgang i skibets vestvæg. Vestenden af kirken har antagelig været forbeholdt kirkeejeren som kan have været bosiddende på det nærliggende voldanlæg Borren. Stenkirken er opført i 1100-årene. I 1200-tallet opførtes våbenhus ud for skibets sydvendte dør. I slutningen af 1300-tallet fik kor og skib hvælvede lofter. Tårnet menes opført omk. 1400-25. I slutningen af 1400-tallet opførtes et sakristi nord for koret. Kapellet på skibets nordside og det nuværende våbenhus antages opført i slutningen af middelalderen. Den middelalderlige billedfortælling Højby kirke er udsmykket med bemærkelsesværdige kalkmalerier bevaret i korets og skibets hvælv. På korets nordvæg ses tillige flere lag. En knælende gejstlig person antages at vise Niels Jacobsen Finkenow, ærkebisp til Nidaros i Norge 1382, død i Danmark 1386. Fund i kirkens gulv tyder på at han er begravet i gulvet neden for kalkmaleriet. På samme væg i koret findes familien Finkenows våbenskjold samt et indvielseskors og endnu et kalkmaleri. Ærkebispens forbindelse til Højby kirke er imidlertid uvis. Den middelalderlige billedfortælling som i dag dominerer korets og skibets hvælv, er fra tiden kort efter hvælvenes indretning omkring 1400. I korhvælvet ses en billedfortælling som illustrerer dommedag: den dømmende Kristus, den basunblæsende ærkeengel der opvækker de døde på dommedag, Mikael sjælesørger der på sin vægt vejer sjælene og et motiv af Dommedag med de fortabte sjæle der føres til helvede og med satan siddende i helvedesgabets flammer. Skildringer af middelalderens opfattelse af det gode og det onde. I skibets hvælv er gengivet illustrationer af legender. På sydkappen i det første hvælv ses fortællingen om Olav den Helliges kapsejlads med to klinkbyggede kogger med agterkastel og råsejl. I skibets andet hvælv på østkappen er Sct. Jørgen i kamp mod dragen, mens prinsessen iført kjole med pynteærmer og spidse snabelsko, knæler i baggrunden. På vestkappen i det tredje hvælv ridder en ung falkejæger med en jagtfalk. Bag ham en nøgen person på en okse med buen spændt, symboliserende dødens komme. Falkejægeren er klædt efter tidens mode med vejende fjer i hatten, en kraftig trøje med flagrende ærmer, over skuldrene en kæde med bjælder, bælte om livet og lange spidse snabelsko. Hesten er smykket med fornemt seletøj og dækken. I kirkens hvælv findes flere end de omtalte billedfortællinger som bør ses på stedet, tillige med kirkens fine træskærerarbejder bevaret i inventaret. Kalkmaleriernes billedfortælling og farver vidner om en farverig kulturperiode som ligger fjernt fra eftertidens forestilling om "den mørke middelalder". Voldanlægget Borren Nationalmuseets seneste forskning om Højby kirke og voldanlægget Borren har rettet opmærksomheden mod en mulig forbindelse imellem en privat stormand på Borren som bygherre af den romanske stenkirke. Ingen skriftlige kilder er bevaret, så man må støtte sig til de arkæologiske undersøgelser. Nyere undersøgelser har påvist at søen som omgiver anlægget, har haft en vandstand der svarer til 11,5 m over havets niveau. Mod nord findes fortsat resterne af en oprindelig og ca. 200 m lang ringmur som har afgrænset anlægget. Uden for ringmuren har der været en vandgrav som yderligere har skærmet anlægget, der har ligget som en ø ud i søen. Fra indgangen i ringmuren er fundet spor af en stenbelagt vej som har ført til et betydeligt rundt tårn, opført i rå og let tildannede marksten. Selve anlægget er delt i to områder ved hjælp af endnu en vandgrav (senere tildækket) vest for tårnet. Den egentlige bosætning menes at have ligget på den yderste del af anlægget på den anden side af vandgraven. |
|
|
Borren har været omgivet af en ca. 200 m lang
ringmur som ses i midten af billedet. I forgrunden ruinerne af
et rundt tårn opført i rå kampesten med en
indvendig diameter på 8,75 m og en murtykkelse på
ca. 2,70 m. Endnu ses nogle af de nederste sten fra tårnets
inderside. |
|
Borren har antagelig kun haft en kort funktionsperiode begyndende i første halvdel af 1100-årene til omkring 1200, hvilket er sammenfaldende med opførelsen af den romanske kirke i Højby. Byggemåden med anvendelse af rå og let tildannede marksten underbygger muligen for en forbindelse imellem kirken og voldanlægget. Næsholm I den udtørrede Nygård sø nord for jernbanen ligger ruinen Næsholm, Danmarks bedst udgravede borganlæg fra middelalderen. |
|
|
I den udtørrede Nygård sø ligger
borgen Næsholm 1278-1340. Talrige fund fra anlægget giver
indblik i både den daglige husholdning, dyrehold,
bygninger, redskaber og våben. Borgens funktion i datidens
samfund er imidlertid fortsat uafklaret. |
|
Nationalmuseets seneste undersøgelser har gjort det muligt at nydatere opførelsestidspunktet til 1278. Spor efter brand og dateringen af mønter, keramik, redskaber og våben gør det sandsynligt at anlægget er gået til omkring 1340. |
|
|
Rester af den ca. 50 m lange pælebro.
|
|
Det borglignende anlæg ligger på en holm i en mose, hvis naturlige afløb efter opførelsen blev lukket for at omgive holmen med vand. En ca. 50 m lang pælebro, hvis rester stadig kan ses, afsluttedes med en vindebro. Midt på holmen stod et tårn af tegl- og marksten med 3-3,5 m tykke mure. Højden kan have været omk. 10 - 15 m. Tårnet var omgivet af mindre bygninger, og der er fundet rester af brolægning. På to af tårnets sider findes dybe spærregrave som opdelte anlægget i to områder. Længst mod vest lå borgherrens bolig og nord for tårnet en tredelt bygning til køkken, forråd og folkehold. Længerne øst for tårnet synes at have været anvendt til hestestald og værksted for henholdsvis smed og tømrer. Hvor pælebroen støder til holmen lå en mindre bygning, sandsynligvis stedets portvagt. Af borgherrens bolig er resterne af en kælder og en stensat røgovn til opvarmning af stuen bevaret. I bygningen nord for tårnet er også bevaret en kælder og under terrænet i den midterste bygningsdel en bageovn. |
|
|
Den centrale del af Næsholm udgøres af et
tårn opført på et fundament af kampesten og
brændte teglsten. Tårnets ydre grundmål er ca.
10 x 10 m med en murtykkelse på godt 3 m. |
|
Fra borgherrens bolig er bevaret en røgovn til
opvarmning af stuen samt væggene til en kælder
opført i marksten og brændte tegl.
|
|
|
Viden om anlægget bygger hovedsageligt på resultatet af Nationalmuseets undersøgelser 1935-57. Endnu kendes ingen skriftlige kilder, der omtaler Næsholms ejer eller funktion i Højbyområdet i den korte tidsperiode 1278-1340. Har den været anlagt som en af Valdemarernes fogedborge, et kongeligt administrationscenter, eller har en lokal stormand i de urolige politiske tider efter Valdemarerne befæstet sin gård? - aktuelle problemstillinger omkring tolkningen af dette på mange andre områder, velkendte anlæg. I den nærliggende landsby Nygård som ligger øst for søen, lå hovedgården, Nygård, hvorfra kronens godsinteresser i Odsherred blev varetaget omkring 1355. Ejendommen er siden revet ned og en firelænget landbrugsejendom er opført på den gamle grund. Stenstrup Museum har indledt et samarbejde med Nationalmuseets afd. for Oldtid og Middelalder og Zoologisk Museum i Kbh. med flere med henblik på en tværfaglig formidling af de middelalderlige anlæg ved Højby.
|
