KALUNDBORG FRA RIDDERBORG TIL MODERNE INDUSTRIBY

Houget. Naturhavnen, bag krumodden Gisseløre, der i midten af 1100-tallet dannede grundlag for Esbern Snares by og borg. Foto: Kalundborg og Omegns Museum.

En tur i Kalundborg afspejler historien om en by, der har udviklet sig fra en middelalderborg til en moderne industriby. Byen opstod i slutningen af 1100-tallet ved Esbern Snares borg i bunden af Kalundborg fjord. Her blev borg og by anlagt bag en naturhavn, omtalt af Saxo som Hærvig (hærens vig). Borgen var en af flere rigsborge, som blev opført omkring 1170 af kong Valdemar den Store og hans tro mænd for at værne de danske kyster mod vendiske sørøvere. I byen byggedes en af Nordens mest særprægede kirker, den femtårnede Vor Frue, i begyndelsen af 1200-tallet, sandsynligvis af Esbern Snares datter Ingeborg.

Den femtårnede kirke står i dag, med enkelte tilføjelser, som et resultat af flere omfattende restaureringer. Ved den første i 1867 blev midtertårnet genop-ført efter, at det var styrtet ned i 1827. Foto: Kalundborg og Omegns Museum

Esbern Snares borg blev i 1200-tallet afløst af en ny ved byens østende. Denne blev kraftigt udbygget allerede i 1350'erne af Valdemar Atterdag, som samtidig omgav byen med en kraftig ringmur. Slottet dannede i 1300- og 1400-årene ofte ramme om Danehof og kongelige residenser. Den sidste kongelige beboer var Christian II, som i 1549 blev overført til slottet som fange og døde her 10 år senere. Rigets arkiver opbevaredes i det kraftigste af byens tårne, Folen. Slot og ringmur blev revet ned i forbindelse med den svenske besættelse i 1658-60. Ruiner af Folen, ringmuren og den ældste vestlige borg ses rundt i Højbyen - bydelen omkring kirken. Her pryder også flere stenhuse fra 1400- og 1500-tallet bybilledet sammen med smukke bindingsværkshuse fra genopbygningen efter svenskernes besættelse i 1600-årene. En usædvanlig bygård, Lindegården (nu hjemsted for Kalundborg og Omegns Museum) samt apoteket i Lindegade 2 er fornemme eksempler på rokokoarkitektur fra 1700-årene.

Præstegade 23. Et af Kalundborgs mange stenhuse fra 1400- og 1500-årene. I et af rummene forekommer der kalkmalerier på væggene. Huset er fredet og forevises ved særlige arrangementer. Foto: Kalundborg og Omegns Museum

Den såkaldte Nederby omkring det nuværende handelsstrøg, Kordilgade, opstod i 1500- og 1600-tallet baseret på handel og håndværk langs byens østlige indfaldsvej. Da svenskerne i 1660 rev slottet ned til grunden forsvandt med ét et væsentligt grundlag for byens næringsliv og frem til ca. 1850 levede indbyggerne i Kalundborg af handel, håndværk, færgefart til Århus samt udskibning af korn til Norge senere til Holsten og især Storbritannien. Da jernbanen åbnede i 1874, blev byens isolation brudt, og næringslivet fik et opsving. I 1921 krakkede skibsværftet og den lokale bank, hvilket medførte en lang erhvervsmæssig depression. Udviklingen til en moderne industriby begyndte først for alvor i 1959, da kraftværket (Asnæsværket) blev opført, dernæst et raffinaderi og senere få men nu store procesindustrier Carmen Curlers (1965-89), Gyproc (1967) og Novo Nordisk (1969). Disse dominerer bybilledet ved byens sydlige og østlige indfaldsveje. I takt hermed er der etableret tre havne som tilsammen er en af landets største, begunstiget af den dybe og næsten altid isfrie fjord.

Kalundborgs tre havne hører til landets driftigste. Mere end 13 mill. tons passerer årligt disse havne Foto: Schultz Shipping, Kalundborg

Tilbage til Forside

Opdateret d. 2.1.2003