KNABSTRUP - TEGLVÆRK OG KERAMIKFABRIK

 

Teglværket blev i 1856 opført af godsejeren på Knabstrup herregård, Frederik Lunn. Driften på værket blev alene ledet af F.Lunn, indtil han i 1893 tilbød Henrik Schou stillingen som driftleder. Henrik Schou kom fra en stilling som teglværksbestyrer i Mullerup. I 1897 blev Teglværket omdannet til et aktieselskab og købt af Henrik Schou. Siden skete der en udvidelse af produktionen, da H.Schou havde et ønske om at udnytte det resterende blåler i jordbunden. Hidtil var kun rødleret, der lå øverst i jorden blevet anvendt til fabrikation af teglsten. Nu indså man, at der var flere ressourcer i jorden, og i 1907 opførtes keramikfabrikken, der dannede grundlag for en ny epoke i Knabstrups historie.

Frederik Lunn

 Fabrikken set fra luften

 

 

 

 

Fabrikken set fra luften. Foto: Museet for Holbæk og Omegn

Teglværket og keramikfabrikken var to adskilte produktioner. Medarbejderne tilhørte to forskellige kulturelle verdener med hver deres værdier og normer. De ansatte identificerede sig derfor kun med at arbejde på én af fabrikkerne. Produktionen spændte bredt igennem fabrikkens 150-årige virke. På teglværket blev der fremstillet teglprodukter som mursten, tagsten og drænrør. Desuden brændtes kalk og molersten. Keramikfabrikkens produktion var i de første år koncentreret om gartnerartikler. Derefter fulgte husholdningsartiklerne, og i 1930'erne begyndte produktionen af stel og vaser. Desuden opførtes flisefabrikken, der senere blev stentøjsfabrik. Fra 1940'erne begyndte man at have kunstnere tilknyttet som formgivere og producenter af unika.

Link: Teglværker

Tilbage til Forside