SKJOLDENÆSHOLM GODS OG VEJEN OVER SJÆLLAND

Skjoldenæsholm Gods. Hovedbygningen. Foto: Ringsted Museum og Vindmølle Imellem Ringsted og Roskilde ligger herregården Skjoldenæsholm , - og i skoven nær ved kan man bestige Gyldenløveshøj (126 m. ), der er Sjællands højeste punkt. "Skjold" og " Gyldenløve" bærer historiens vingesus, og det første anlæg i området var da også en middelalderborg. Skjoldenes blev opført i 1200-tallet som en kongeborg syd for den nuværende herregård og fungerede i 1400-tallet som bolig for lensmænd fra kendte familier som Skave, Podebusk, Bille og Gøye. Borgen gav navn til Skjoldenæsholm Len ( nærmest at sammenligne med amt) , der dækkede et større område i Midtsjælland indtil en lensreform i 1567. I slutningen af 1500-tallet blev det meste af borgen revet ned - og i dag har vi kun en meget idyllisk borgbanke ved Valsølille Sø.

Udsigt fra Kongevejen mod Valsølille sø. Maleri af P.J.Raadsig (1806-1882)

I 1662 genopstod imidlertid godset som fuglen Føniks. Jorden blev givet til rentemester Henrik Müller som modydelse for et lån til staten. Müller opførte en hovedbygning på nuværende beliggenhed, men allerede i 1682 kom Skjoldenæsholm tilbage til kongemagten. Den driftige rentemester var faldet i unåde, og i de følgende århundreder var det midtsjællandske gods i hænderne på de royale sidelinjer Gyldenløve og Danneskiold. Kendt i rækken er især statholder i Norge, Ulrik Frederik Gyldenløve, der også indskrev sig i skønlitteraturen ved sit ægteskab med Marie Grubbe i perioden 1660-1670.

Skjoldenæsholm. Hovedbygning set fra parken. Foto: Ringsted Museum og Vindmølle.

Den nuværende smukke og fredede hovedbygning i senbarok-stil er opført i 1766 af Anna Joachimina Danneskiold-Laurvig, født Ahlefeldt, der fik eftermæle som en stor bondeven, men måske knap så stor administrator. I 1794 solgte hun godset til etatsrådinde Anne Marie Bruun de Neergaard, ejer af det nærliggende Svenstrup gods. Familien Bruun de Neergaard besidder stadig Skjoldenæsholm, hvis jorde i dag er omdannet til selskab. Hovedbygningen anvendes som Hotel- og konferencecenter. Under landbruget hører 138 ha og under skovbruget 1115 ha. De fine omgivelser benyttes nu af ivrige brugere af den udlagte golfbane. Ved Skjoldenæsholm kan også besøges et sporvejsmuseum.

Anna Joachimina von Ahlefeldt

I dag er Skjoldenæsholm en naturromantisk perle med en fredelig beliggenhed, men sådan har det ikke altid været. Fra middelalderen og frem til anden halvdel af 1600-tallet gik vejen over Sjælland nemlig lige forbi. Rester af en middelalderlig "sjællandsk hærvej" er påvist i skoven, og dele af den blev meget praktisk genanvendt i Frederik d. II og Christian d. IVs anlæg af sjællandske kongeveje, der var forbeholdt hoffet. Med udbygningen af landevejene i 1700-tallet gik kongevejene af brug. Kongevejen er markeret for skovens glade vandrer.

Tilbage til Forside

Opdateret d. 2.1.2003