SORØ -ET ÅNDELIGT CENTRUM I

MIDDELALDER OG NYERE TID

Naturen ved Sorø er et enestående eksempel på dens betydning for menneskelig aktivitet, og hvad den igen medfører for naturen. Det var stedets utilgængelighed på grund af søer, sumpe og skove, som i 1100-tallet gjorde det tillokkende for munkeordener - her var fred og ro til deres gudsdyrkelse.

Parti af klosteret

 

 

Parti af klosteret. Foto Sorø Amts Museum

Efter et mislykket forsøg af benedektinermunke stiftede Hvideætlingen biskop Absalon i 1161 et cistercienserkloster, som ikke bare fungerede helt frem til reformationen i 1536, men som opnåede at blive sin tids rigeste kloster i Danmark og et af de mægtigste i hele Norden.

Klostret opførtes som et firefløjet anlæg ved Sorø sø med kirken som nordfløj. Området blev i øvrigt indhegnet med en mur, og ved indkørslen byggedes en port.

Klosterkirken

 

 

Klosterkirken.
Foto Sorø Amts Museum

 

 

Sorø Akademi set fra søsiden.
Foto Sorø Amts Museum

Sorø Akademi set fra søsiden

I kirken, der skulle være Hvideslægtens gravkirke, blev stifteren selv gravlagt i 1201, og fra 1300-tallet blev kirken endda brugt til kongelige begravelser (Kristoffer II og hustru, Valdemar Atterdag og Margrethe 1 (denne kun for eet år). Efter reformationen indrettede Frederik d. II i 1586 en skole i det gamle kloster, og den blev i 1623 af hans søn, Christian d. IV, udbygget med et akademi, så man kunne læse videre på universitetsniveau.

Sorø Akademi set fra haven

Sorø Akademi set fra haven.
Foto Sorø Amts Museum

Det nye initiativ bevirkede grundlæggelsen af en by udenfor klosterområdet, flækken Sorø, som i 1638 fik købstadsrettigheder. Christian d. IV's kro på Storgade 17 bruges nu som museum for byen og omegnen (Sorø Amts Museum).

Sorø Akademi havde en særlig storhedstid fra 1822 til 1849. Lærere som Ingemann, Hauch, Wilster og Hjort ("Parnasset i Sorø") kastede glans over stedet i den soranske guldalder. Den akademiske overbygning blev nedlagt i 1849, men skolen eksisterer stadig, nu som almindeligt gymnasium, men det gamle navn Sorø Akademi består.

Den meste af jorden som klostret havde, blev det økonomiske hovedgrundlag for skolen og gammelt klostergods i Maribo for akademiet. Der er i dag tale om betydelige arealer i og omkring Sorø og i Jylland (søer, skove og landbrugsjorde), som ejes af Stiftelsen Sorø Akademi. Ikke mindst grusforekomsterne i Bromme Plantage er en vigtig indtægtskilde.

 

Tilbage til Forside

 

Opdateret d. 2.1.2003