SPROGØ - ØEN I MIDTEN
Sprogø har i godt 8000 år fungeret som mellemstation for sejlads over Storebælt, nu er det biler og tog, som via den faste forbindelse suser over øens nordlige del.
|
Øen er gennem 15000 år formet af isen, havet og
mennesket. Således er bakkerne, de såkaldte hatformede
bakker på øen, f.eks. Fyrtårnsbakken, formet langs
en isrand, der for 15-13000 år siden strakte sig fra Langeland
til Halsskov. I årtusinderne derefter udgjorde Sprogø
blot et højdedrag inde i et udstrakt fastland, der frem mod
6500 f.Kr. langsomt blev opslugt af en stor havstigning
i Storebæltsområdet. Sprogø kom derved til at
ligge centralt placeret midt i bæltet og har i årtusinder
været base for beboelse og en bekvem mellemstation for sejlads
mellem landsdelene. De tidligste bønder bosatte sig herude ca.
4000 f.Kr. for at drive landbrug, jage og fiske, og øen var
derefter beboet i mange af oldtidens perioder.
Omkring 1170 e.Kr. byggede kong Valdemar d. Store et vagttårn
på Fyrtårnsbakken. Den var et led i et system af
rigsborge, der bl.a. i Storebælt skulle sikre overfarterne og
værne mod vendiske sørøvere. Borgen, der var af
den såkaldte kastelstype, havde en firkantet ydermur, der
afskærmede en borgplads på ca. 26 x 32 m samt et
firkantet tårn. Fundamenterne blev bygget af kampesten lagt i
kalkmørtel. Derudover har der været anvendt munkesten,
som dengang var et helt nyt byggemateriale. Sagnet fortæller, at den fredløse Marsk Stig benyttede øen som base for sørøveri efter kongemordet i 1286. Omkring 1520 bosatte Christian II hollandske bønder på Sprogø, hvis efterkommere drev landbrug der i henved 120 år. Sprogø har fra 1569 og frem til dette århundrede også været herberg for de rejsende, som om vinteren måtte søge nødhavn, når is, strøm og sne gjorde det umuligt at passere bæltet. Fra 1922 og til 1961 dannede den rammen om et hjem, som De Kellerske Anstalter drev for kvinder, der var kommet på kant med loven, tidens moral, eller som var kendt umyndige på grund af evnesvaghed. Pigerne blev stort set holdt isoleret fra det øvrige samfund på Sprogø, som de drev som landbrugsejendom. Den dækkede ca. 70 tønder land, indtil den faste forbindelse med Ny-Sprogø mere end fordoblede øens areal. Den sydlige del af øen er fredet og lukket for offentligheden af hensyn til en bestand af klokkefrøer og den særlige flora, som er betinget af det særlige Storebæltsklima med ringe nedbør og mange solskinstimer. Læs mere om Sprogø på 1001-fortællinger: http://www.kulturarv.dk/1001fortaellinger/da_DK/sprogoe |
 Mange kræfter blev sat ind på at udgrave så meget som muligt af fortidens spor på Sprogø, inden entreprenør-maskinerne gik igang med at berede vejen for den faste forbindelse. Her drejer det sig om nogle af de levn, de tidligste bønder efterlod sig på øen ca. 4000 f.Kr. Foto Kalundborg Museum  Resterne af den nordlige del af muren omkring Valdemars tårn fremstår i dag som fredet fortidsminde lige nedenfor fyrtårnet på nordsiden af Fyrtårnsbakken og kan ses fra tog og bil. Foto: Anders Fischer |