TÅRNBORG Tårnborg voldsted og kirke ligger i et smukt, fredet område nær ved østbredden af Korsør Nor. Som navnet angiver, har der ligget en borg, hvis voldsted rejser sig markant 26 meter over vandet. Lidt i læ af borgbanken ligger den usædvanligt store Tårnborg kirke. Den eneste bebyggelse foruden kirken er den nedlagte bondegård Tårnborggård.

Tårnborggård med kirken og voldstedet set fra nordvest. Byen har ligget mellem gården og bugten til højre i billedet. Foto: Sydvestsjællands Museum

Tårnborgs historie Tårnborg er bedst kendt som et af de steder, marsk Stig hjemsøgte på sit første togt i 1289, efter at han var blevet dømt fredløs for mordet på kong Erik Glipping og havde søgt tilflugt på øen Hjelm. Borgen blev sandsynligvis opført omkring 1170 sammen med borgene Nyborg og Sprogø som led i en befæstningskæde tværs over Storebælt Ca. 1200 grundlagdes en by ved naturhavnen øst for borgen på et sted, hvor der allerede i vikingetiden og den tidlige middelalder havde været en ladeplads. Omkring 1225 begyndte byggeriet af kirken. Selve navnet Tårnborg optræder første gang i Kong Valdemars Jordebog omkring 1230. Fra 1254 og frem til 1326 benyttede de danske konger jævnligt borgen på deres rejser rundt i riget, hvilket bevidnes af et antal breve og forordninger, udstedt dér. Det var i den samme periode, at byen og borgen udsattes for angreb af landets ydre og indre fjender. Bl.a. blev et norsk flådeangreb slået tilbage år 1300. År 1326 blev Kristoffer den Andens søn, kronprins Erik, indesluttet i Tårnborg af oprørske tropper, og måtte overgive sig efter 16 dages belejring. Måske blev borgen ødelagt, for i 1329 omtales borgen ved Korsør for første gang. Fra den tid oplevede Tårnborg en gradvis tilbagegang. Det endelige dødsstød fik byen i begyndelsen af 1400-årene, da kong Erik af Pommern gav indbyggerne ordre til at nedbryde bebyggelsen og opbygge et nyt bysamfund i nærheden af Korsør slot, hvis tårn blev forstærket i de samme årtier. Korsør fik købstadsprivilegier i 1425. Det endelige punktum for Tårnborg blev sat med nedrivning af borgens ladegård i 1459. Tilbage stod den nu alt for store kirke. Byen Syd og øst for kirken lå byen Tårnborg. En runesten fra ca. 1070 blev fundet i forrige århundrede i strandkanten. Den er nu på Nationalmuseet.

Der er fundet omkring 4000 middelaldermønter på markerne omkring Tårnborg. Hovedparten er såkaldte "borgerkrigsmønter" fra ca. 1250-1330 e.Kr. Foto: Sydvestsjællands Museum

Byens eksistens var glemt indtil 1981, da amatørarkæologen Ole Bundgaard gjorde de første epokegørende fund med metaldetektor. 1984 - 1987 blev der af Nationalmuseet og Arkæologisk Værksted i Korsør udgravet dele af bebyggelsen. Sideløbende blev markerne gennemgået med metaldetektor, hvilket bragte flere tusinde fund for dagen, heriblandt ca. 4000 mønter . Byen har dækket ca. 6 hektar. På det flade område langs bugten har der ligget en tæt bebyggelse af små bindingsværkshuse med brolagte gårdspladser og kampestensbrønde. Handel og håndværk har spillet en fremtrædende rolle. Det store antal mønter, der ligger overalt, opfattes som vidnesbyrd om, at Tårnborg var en kongelig kontrolleret markedsplads og at den blev benyttet som omvekslingssted ved de talrige pengeombytninger, der prægede perioden 1250 - 1330.

To små afgiftskvitteringer af bly. For at handle på byernes markeder skulle man betale en afgift, "torveørtug". Som kvittering fik man et lille bly-mærke, der skulle forevises på forlangende. Ca. 1300 e.Kr. Foto: Sydvestsjællands Museum

Borgen Den oprindelige skrivemåde Thorneborgh (tysk: Dorneburgh) viser, at navnet Tårnborg ikke henfører til borgens tårn, men til planten tjørn, som måske kan have indgået som en del af forsvaret? Af borgen er der kun bevaret rester af kampestensfundamenterne. Selve murværket har været opført af tegl. Borgen blev udgravet i 1894, da voldstedet blev fredet. Den er et lille firsidet kastel på 30 x 30 meter med en ringmur og et centraltårn.Tårnet har en grundflade på ca. 8 x 8 meter. Porten gennem muren ligger mod øst ud for den nuværende opgang. Ved udgravningen blev der fundet fundamenter af tre små huse på 9 x 5 meter inden for ringmuren. I en af bygningerne var der et avanceret varmluftsanlæg. Den snævre plads mellem husene og centraltårnet var brolagt.  Kirken Tårnborg kirke er den største landsbykirke i det gamle Sorø amt. Bygningen er opført i første halvdel af 1200-tallet i senromansk stil, med 3 høje, smalle, rundbuede vinduer i skibets langsider og to tætsiddende, høje smalle vinduer i siderne af det oprindelige kor. De oprindelige vinduer er tilmurede, men kan stadig anes. Murværket er udvendigt smykket med en rundbuefrise under taget, og på vestgavlen anes en mønstermuring, som næsten dækkes af tårnbygningen. Kirken har oprindeligt stået med røde teglmure udvendigt og indvendigt. Omkring 1300 blev koret forlænget med et fag mod øst og forsynet med hvælvinger. På korets tag sad en tagrytter med tre klokker. I løbet af 1300-årene blev der bygget hvælvinger i skibet, og tårnet bygget til mod vest. Ved kirkens indvendige restaurering i 1993 blev der fundet kalkmalerier i korbuen og i korbuens hvælvingsfag. Dekorationerne er udført af tre forskellige malere inden for en kort periode omkring 1300. Korbuen er udsmykket med Jesu stamtræ og scener af Jesu barndomshistorie.

To amuletter i form af sammenfoldede blystrimler med runeindskrift. På den venstre står på latin: "Befri Andres", mens indskriften på det højre blystykke ikke giver mening. Amuletterne blev sikkert båret indsyet i tøjet. Foto: Sydvestsjællands Museum

Ladegårdsmarken Den nordvestlige spids af Tårnborg-halvøen kaldes fra gammel tid "Ladegården". Ved flyvning over marken i 1986 kunne man se tydelige spor i kornet efter opfyldte voldgrave. De er senere dokumenteret ved udgravning, men kan ikke ses i terrænet. Tårnborgs ladegård nævnes kun én gang, nemlig 1459, da den blev nedlagt. Bygningerne blev sikkert nedrevet kort efter. Marsk Stigs Rev Fra kysten strækker en 760 meter lang række store sten sig ud i Korsør nor. Ifølge en gammel overlevering blev revet bygget af Marsk Stig i et forsøg på at erobre Korsør Slot. Stenrækken er temmelig uregelmæssig. Dens oprindelige funktion er ukendt.

Ingemar Rani's signet. Våbenskjoldet viser, at ejeren tilhørte den stærke Rane-slægt.Der er fundet 5 signeter inden for et begrænset område af byområdet. Nogle er ufærdige, andre har fejl i indskriften. Det er formodentligt kasserede produkter fra en signetmagers værksted. Foto: Sydvestsjællands Museum

Fredningen af Tårnborg I 1995 blev arealerne omkring Tårnborggård fredet for at sikre det enestående arkæologiske fundområde mod ødelæggelse og for at beskytte naturen ved Halseby mose. Arealet og gårdens bygninger ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Tilbage til Forside