TISSØ - GUDENS SØ Tissø er opkaldt efter krigsguden Tir (Tyr) i den nordiske mytologi. På søbunden ud for den vestlige bred er der opsamlet sværd, økser og lanser fra vikingetid og tidlig middelalder, som kan være ofret til Tir.

Den 2 kg tunge guldhalsring fra Kalmargården ved Tissø. Foto Lennart Larsen, Nationalmuseet

Ofringerne har tilsyneladende en lang tradition bag sig, for der kendes andre pragtsager, som er lagt ud i eller smidt i søen i ældre perioder af jernalderen. Det siges dog også, at Tissø har navn efter troldkvinden Marie, som sad ude i søen på en sten mellem sognene Store Fuglede og Lille Fuglede og tissede søen fuld. Ved vestbredden af Tissø er der gennem de senere år afdækket en af landets betydeligste bebyggelser fra 500-tallet til begyndelsen af 1000-tallet. Bebyggelsen har ligget på en svagt kuperet halvø, der i sin tid var godt beskyttet af Tissø mod øst, Halleby å mod syd og vådområderne Maderne i vest og nord. Det har været et handels- og håndværkercenter, hvortil der var knyttet flere gårde. Her udviklede der sig fra slutningen af 700-tallet en stormandsgård, der omkring år 1000 kulminerede med en halbygning, der målte 48 m i længden og 12½ m i bredden. Til de forskellige faser af gården har der været specielle indelukker, som kan have været særlige offersteder, såkaldte "gudehov". Landets største guldhalsring på knap 2 kg fra vikingetiden er opsamlet inden for bebyggelsesområdet og umiddelbart nord for Hallebyåen har to halshuggede vikinger været begravet under en stor sten (udstillet på Kalundborg og Omegns Museum).

De 2 halshuggede vikinger ses i dag i udstillingerne på Kalundborg og Omegns Museum. Foto Per Poulsen, Nationalmuseet

I Gørlev kirke står to runesten fra henholdsvis midten af 800-tallet og omkring år 1000. De prominente personer Thjodvi og Odinkar samt Thorgot og Halvdan, som omtales, kan have været nogle af de stormænd, der har boet ved vestbredden af Tissø. Tissø er Danmarks fjerde største sø. Den dækker et areal på over 13 kvm og den største dybde er 13½ m. Søen gennemstrømmes af den vandrige Halleby å fra Åmosebassinerne og via åens nedre løb er der afløb til Storebælt. Der har igennem tiden været et betydeligt ferskvandsfiskeri i Tissø fortrinsvis efter gedder, suder, brasen og frem for alt ål.

Herregårdskirken ved Sæbygård ligger smukt ned til Tissø's sydøstlige bred. Foto Kalundborg og  Omegns Museum

Tissø afgrænses mod vest af et relativt fladt morænelandskab med landsby- og gårdbebyggelser. Mod øst dominerer et stærkt kuplet bakkelandskab med mange småskove og herregårde. Af disse har Kattrup, Selchausdal og Sæbygård været middelalderlige hovedgårde. Sidstnævnte ejedes i slutningen af 1100-tallet af Esbern Snare. Han døde i 1204, og det siges at hans tredje kone skubbede ham ned ad trappen for at stikke af med kong Valdemar Sejr. Herregårdskirken ved Sæbygård og landsbykirkerne i Store Fuglede, Lille Fuglede, Jorløse, Hallenslev og Bakkendrup ligger som kendemærker og pejlepunkter rundt om søen.   Tilbage til Forside