|
KALKMALERIERNE I TUSE KIRKE |
|
|
Tuse kirke rummer en imponerende samling af kalkmalerier fra Isefjord-værkstedet, der udsmykkede en lang række af kirker i Nord- og Vestsjælland i årene ca. 1460-1480 e.Kr. Isefjordværkstedet menes at dække over én mester samt en række assistenter. Hvem mesteren var vides ikke, men populær må han have været idet han står bag mindst 24 kirkers udsmykning.
|
|
Foto: Ingebjørg Ejsing og Helge Larsen |
|
Specielt for dette værksted er bl.a. at alle onde mennesker vises i profil; at personernes ansigter er udtryksløse og runde samt at blodet er malet som igleagtige dråber. Farvevalget er fortrinsvist holdt i grå og rødbrune farver. I Tuse kirke findes kalkmalerierne fortrinsvis i Skibets hvælvinger, men også Koret har kalkmalerier. Disse er dog dårligt bevaret. |
|
|
Legenden om Sædeunderet. Herodes har opdaget, at Jesusbarnet er forsvundet. Han sender straks soldater ud for at finde det. Billedet viser soldat-erne, der spørger nogle landarbejdere om de har set de flygtende. Til det svarer de, at de flygtende drog forbi da kornet blev sået. Efter denne besked opgav soldaterne og drog hjem. De var ikke klar over, at kornet var vokset op i løbet ad blot én nat og nu blev høstet. Foto: Ingebjørg Ejsing og Helge Larsen |
|
|
Jesu skolegang Jesus var helt umulig som skoledreng fordi, han var meget klogere end sin lærer. Foto: Ingebjørg Ejsing og Helge Larsen
|
|
|
To kvinder tapper øl godt hjulpet af djævelen. Foto: Ingebjørg Ejsing og Helge Larsen |
|
Blandt de øvrige kirker fra Isefjordværkstedets hånd skal især nævnes Mørkøv kirke.
|