SKOVBØNDERNES LANDSBY OG OVERDREV VED ULKERUP

Vildtbanepæl

 

På Egebjergvej ved indkørslen til Ulkerup Skov er rejst to vildtbanepæle hugget i granit med inskription: Krone C7 OHVP 1778 der står for Christian den 7, Odsherred Vildt Bane Pæl. Pælene (oprindelig 12 i alt) har stået ved indfaldsvejene til krongodset i Odsherred mellem Sejerøbugten ved Høve og det inderste af Lammefjorden syd for Asnæs for at markere at man nu bevægede sig ind på krongodset hvor kongen havde jagtretten. Skovbønderne i Ulkerup var fæstere på kronens gods i Odsherred.

De to sten ved Ulkerup blev flyttet til skovriderens bolig kaldet  Mantzhøj i 1934.
Foto: Stenstrup Museum

 

 I den østlige del af Danmark blev det middelalderlige kulturlandskab omlagt i slutningen af 1700-tallet. I det gamle landskab vekslede bøndernes produktion afhængig af om de var beliggende med adgang til skov eller var placeret på sletten - de skovløse områder. Slettebøndernes vigtigste produktion var dyrkning af korn. Skovbønderne dyrkede også korn, men fortrinsvis til eget behov og lagde vægten på kvæg og fremstilling af smør. I Ulkerup tillige dyrkning af humle. Adgangen til underskoven gav muligheder for gærdsel, brændsel og supplerende binæringer med træ som materiale.

En del af diget

I skovbunden på vej ind til den nedlagte landsby kan man flere steder se rester af de gamle sammensunkne jord- og  stendiger som omgav det fælles græs-ningsoverdrev. På billedet kan ses en del af diget, afgrænsende Fægangen som bønderne anvendte til at drive kreaturer og får til og fra overdrevet nord for skoven. Følges diget og skovvejen mod syd kommer man frem til tomterne af den nedlagte landsby.
Foto: Stenstrup Museum

Landsbyen Ulkerup blev nedlagt i 1782 til fordel for en indhegning af skoven som hørte under Kronens gods i Odsherred. Landsbyens beboere fik anvist nye jordstykker på stranden og på det tidligere græsningsoverdrev som de før havde haft adgang til at anvende til fælles græsning for deres kreaturer. Processen var både en del af landboreformerne og de tidlige skovforordninger i slutningen af 1700-tallet, som skulle sikre en regulær skovdrift som værn mod skovenes fortsatte tilbagegang. På denne tid havde skovene deres mindste udstrækning nogen sinde. Kvægets græsning og svins søgen efter olden i skoven forhindrede nytilvækst. Ulkerup Skov bestod dengang af spredte skovlunde, engstykker og dyrkede agre imellem hinanden.

Den gamle landsbyplads frilagt midt inde i skoven

 

For enden af fægangen er den gamle landsbyplads frilagt midt inde i skoven. Landsbyarealet er indhegnet. Flere steder er der åbninger i hegnet med informationsmateriale om skoven og landsbyen, hvortil der er fri adgang for publikum.
Foto: Stenstrup Museum

Fra landsbyens 7 gårde og 8 huse fordelt på 15 familier, var der direkte forbindelse til Egebjerg-halvøens fælles overdrev, der strakte sig fra landsbyerne Skaverup og Ulkerup langs Isefjorden mod syd til Hølkerup ved Kongsøre Næbbe. Dele af overdrevet ved Ulkerup blev genskabt i 1990.

 Kreaturer og får holder græs og anden vegetation nede

 

Kreaturer og får holder græs og anden vegetation nede om sommeren så det er muligt for publikum at se fundamenterne (syldsten/marksten) fra landsbyens gårde og huse. Ved de enkelte bygninger findes en markering som henviser til skovvæsenets folder om landsbyen.
Foto: Stenstrup Museum

Efter udflytningen af landsbyens gårde i 1780'erne blev landsbyarealet og agrene rundt i skoven plantet til med ny skov.

En kraftig storm i 1981 væltede mange af de grantræer som var plantet på det tidligere landsbyareal. Skov- og Naturstyrelsen, som statsskoven henhører under, besluttede af hensyn til de kulturhistoriske interesser at frilægge de bevarede bygningstomter efter landsbyens gårde og huse.

Skov- og Naturstyrelsen har udgivet en folder: Ulkerup "landsby" og Ulkerup Skov med turforslag rundt i skoven og den nedlagte landsby.

Sammensunken bageovn

I landsbyens sydvestligste hjørne blev under frilægningen af landsbyen foretaget en prøvegravning af en mindre lerhøj som findes ved flere af gårdtomterne. Gravningen bekræftede at der er tale om en sammensunken bageovn der oprin-delig havde stået halvt inde i stue-længen. Den anden del rakte uden for huset. Gården har haft to længer en til bolig og en til stald, lo og lade. Da bygningen blev nedrevet i 1782 var den fæstet af bonden Niels Jensen i Ulkerup.
Foto: Stenstrup Museum

På Stenstrup Museum findes en større landskabsmodel over Egebjerg sogn omkring 1770 med modeller af bl.a. landsbyen Ulkerups bygninger. Modellen indgår i udstillingen "Land, gods og by i det 18. århundredes Nordvestsjælland".

Ved henvendelse til museet kan arrangeres guidede ture til den nedlagte landsby.

 

Tilbage til Forside

 

Opdateret d. 2.1.2003