Erkendelsen
En helleristningssten fra ældre bronzealder (1700 - 1000 f. Kr.) er udstillet fra den 23.august 2007 i museumsgården på Kalundborg Museum.
Den er netop blevet flyttet fra sit oprindelsesområde i Rughaven ved Eskebjerg, hvor den blev erkendt tidligere i år af museumsinspektør Kjeld Borch Vesth fra Nationalmuseet, der var på påskeferie. På en spadseretur fik han øje på stenen med helleristninger, der sekundært var blevet brugt som dæksel over en brønd.
At vi må sige, at den blev erkendt og ikke fundet, beror på det faktum, at stenen allerede tidligere var kendt som værende en skåltegnssten, men altså ikke med andre motiver på; den iagttagelse skal tilskrives Kjeld Borch Vesth.

Godkendelsen Museumsinspektør Flemming Kaul, Nationalmuseet, og museumsleder Gerhard Milstreu, Tanum Hallristningsmuseum i Bohuslän, Sverige, blev tilkaldt for at besigtige Rughavestenen, som den er blevet døbt på Kalundborg Museum. Begge helleristningseksperter undersøgte stenen og malede ristningerne op med hvid farve, så de fremstod meget tydeligt; det var ingen tvivl, man havde fat i endnu en af de sjældne sten, denne gang med både skibsmotiv, hjulkors og skålgruber på. Foto Flemming Kaul, Nationalmuseet

Danefæ
Nationalmuseet erklærede stenen for danefæ og efterfølgende blev den uddeponeret til det lokale museum, hvor den sammen med andre helleristningssten står som fine repræsentanter for bronzealderens righoldige symbolverden og religion, som vi i virkeligheden kender så lidt til.

Skibe, hjulkors og skålgruber
Den "ny" helleristningssten udmærker sig ved også at have ristet et skibsbillede, oven i købet et af de ældst kendte skibsbilleder vi kender til fra dansk område. Skibsbilleder fra den tid er nemlig sjældent forekommende.
Rughavestenen har også et såkaldt hjulkors og mindst 74 skålgruber. Hjulkors kendes på flere andre helleristningssten, og her skal blot nævnes en anden lokal sten, der blev fundet i Eskebjerg for 31 år siden. Denne sten udmærker sig ved hele fire hjulkors samt mindst 10 skålgruber. Nostrupstenen, der er en mere end 1 m. stor natursten, kan fremvise 11 skålgruber.
De to sidstnævnte sten kan ligeledes ses på Kalundborg Museum.

Skib på bronze
Fra vores egn findes endnu en sjælden afbildning af et skib fra den ældre bronzealder; nemlig på et af de to bronzesværd fra Rørby syd for Kalundborg, som blev fundet i en mose i henholdsvis 1952 og 1957. Rørby-sværdet fra 1957 viser den formentlig ældste skibsafbildning i Norden, og altså dermed omtrent samtidig med det ny skib på Rughavestenen.

Tegneserie og religion
Fra oldtiden har vi ingen skriftlige kilder, når vi ser bort fra runerne, der dukkede op omkring 200 e. Kr. De ældste runer er navne på personer, indridsede på genstande som fibler (dragtnåle) eller våben, og først langt senere, i den sene jernalder, dukker mindre beretninger op, oftest i form af mindeord om personer i vikingetiden.
Runerne bliver benyttet til langt ind i middelalderen i 1400-tallet, hvor de bliver endeligt afløst af det alfabet, som vi kender i dag. Før runerne benyttede man sig af billeder, der i lighed med middelalderens kalkmalerier eller vor tids tegneserier, fortæller "en historie" uden brug af ord. Oldtidens forestillingsverden, eller religion, kender vi som sagt ikke meget til. Derfor er helleristningssten og andre afbildninger med til at løfte en flig af denne ellers utilgængelige og for os mystiske verden.

Skålgruber og helligpladser
De ældste "tegninger" er skålgruberne, eller skårtegnene, som de også kaldes. De er som regel mellem 4 og 7 cm. i diameter og måske 1 til 2 cm. dybe, og findes på natursten af alle størrelser foruden på stendysser, hvor der også findes ganske få eksempler på ristninger af skibe og hjulkors.
Det viser, at man kan have benyttet stendysserne som en slags helligpladser i bronzealderen, altså stedet, hvor specielle handlinger og ritualer har taget plads.

Håndtegnssten og kulthus
Fra bronzealderens billedverden har vi i vores lokalområde endnu et motiv, nemlig håndtegnssten, lokalt repræsenteret på to lokaliteter i henholdsvis Føllenslev og på Røsnæs.
I den forbindelse skal nævnes et fund ved Jægerspris i Hornsherred, hvor man i 1985 udgravede en hustomt med en håndtagssten i hvert hjørne af huset. Hustomten er tolket til at være rest af et kulthus, altså igen "noget" med det religiøse at gøre.

De religiøse motiver
Religion, eller kult er svære størrelser at behandle, især når der ikke findes skriftlige kilder. Her må fantasien tages i brug, men således, at selve essensen ikke tabes. Derfor er bronzealderens religiøse forestillinger, som vi anerkender dem nu, tolket frem ved hjælp af alle de billeder, der findes på sten og genstande af bronze.
Der er museumsinspektør Flemming Kaul, der som den seneste har foretaget dette studium og derigennem formået at anskueliggøre dele af bronzealderkulten.

I den nordiske bronzealder finder vi særegne oldsager i moserne; bronzelurer, store kultøkser og for eksempel de to hornede hjelme fra Veksø, fundet vest for København. Disse typer af oldsager, er altid fundet parvis, hvilket i sig selv viser en eller anden form for rituel betydning; der var altid to "præster" til stede under ceremonierne. Disse fund sammenholdt med enkelte andre typer af bronzegenstande, blandt andet de små bronzefigurer fra Grevensvænge på Sydsjælland, genfinder vi som afbildninger på sten i form af helleristninger. Billederne på stenene viser nogen gange også menneskeskikkelser, der er i færd med at udføre ceremonier, hvilket fortæller, at det netop er kult, det drejer sig om, og som har haft stor betydning på den tid.
Med til kulten hører også hesten og solen (solvognen) samt fisken, fuglen og slangen som motiver.

Hvorfor her i vores område?
I Nordvestsjælland findes relativt mange sten med helleristninger på. Man har benyttet de store "vandreblokke", der ligger spredt i landskabet, efterladt af isen for ca. 15.000 år siden, til at fortælle sine "historier" på.
Det er vores held, idet sten er forholdsvis uforgængelige, men alligevel skal de behandles med omhu og passes på. I disse år tager mange kulturhistorisk vigtige sten skade af forureningen, og i løbet af kort tid vil helleristninger helt forsvinde, hvis vi ikke tager hånd om dem.

Kalundborg Museum fremviser med stolthed Rughavestenen, som i kvalitet er helt på højde med lignende andre fund fra såvel ind- som udland.

Tak
Kalundborg Museum takker direktør Erling Nielsen, entreprenørfirmaet Vagn Kirkegaard A/S og Jens Ole Jensen fra Kalundborg Flytteforretning & Håndværkerservice for uvurderlig hjælp til flytning af den tunge sten, i såvel marken som inde på museet. En stor tak rettes også til Ekstra Bladets Forlag v/ Britt Tippins for tilladelse til at bringe udsnit af Claus Deleurans tegninger.

Tekst: Benny Staal, Kalundborg Museum