Grundplan af Korshøj. Dækstenene er stiplede ind. Placeringen for kranier og lerkar ved udgravning er angivet. Tegning: P.V.Glob "Korshøj" i: Fra Danmarks Ungtid. København 1940.
|
KORSHØJ EN STORMANDSGRAV FRA BONDESTENALDEREN Korshøj er en jættestue med to kamre opført ca. 3300-3100 f.Kr. som gravmonument for en af bondestenalderens førende slægter. Disse særprægede fortidsminder er specielle for blandt andet egnen omkring Ubby. I stearinlysets skær vil de besøgende kunne fornemme noget af stemningen fra det 5000 år gamle dødehus. |
|
|
Grundplan af Korshøj. Dækstenene er stiplede ind. Placeringen for kranier og lerkar ved udgravning er angivet. Tegning: P.V.Glob "Korshøj" i: Fra Danmarks Ungtid. København 1940. |
|
Egnens befolkning udnyttede i bondestenalderen de rigelige flintforekomster på Asnæshalvøen og har formentlig ved at fordele dette vigtige råstof til mindre flintrige egne af landet opnået rigdom og prestige, der har manifesteret sig i de mange jættestuer. En jættestue er bygget med en lang gang ind til et gravkammer. Gangen er ofte udstyret med tærskelsten i bunden samt dørsten og karmsten i siderne. De er bygget sådan at man skal ned i knæ for at komme ind i kammeret, der virker stort og overvældende, når man retter sig op. Jættestuekamre udgør tætte og velkonstruerede rum. Hulrum mellem de store bæresten er fyldt ud med flade fliser, tætningsmateriale og fyldmasse, ligesom dækstenene har været skjult af en tagdækning af sten, ler og jord. Det har været målet at bygge et anlæg, der skulle imponere og markere slægtens prestige. |
|
|
Knoglerne lå ved udgravningen af det nordlige kammer tyde-ligvis i uorden efter gentag-ne begravelser i stenalderen. Foto: P.V.Glob "Korshøj" i: Fra Danmarks Ungtid. København 1940. |
|
Det sydlige kammer i Korshøj blev udgravet i 1843 og 1845. Her lå 50 skeletter og en del flintredskaber, lerkar, benredskaber og ravperler fra bondestenalderen. Det nordlige kammer blev først opdaget i 1903. Smeden, der ville sætte sydkammeret i stand, forsvandt pludselig i en revne mellem to bæresten. Hans medhjælpere troede, at troldfolket havde taget ham. Med sig tilbage havde smeden et kranie og berettede om sit fund. Kammeret blev dog først udgravet i 1939. Man fandt dengang gangen endnu helt pakket med stenblokke og ler efter den sidste begravelse i stenalderen. Inde i kamret lå knogler og oldsager godt sammenblandede i et 20 cm tykt lag på gulvet, kranierne var dog sat pænt op langs den nordlige væg. Økser, perler af rav og svinehjørnetænder, pilespidser, lerkrukker har været givet med som gravgaver ved de gentagne gravlæggelser i kammeret frem til ca. 1800 f.Kr. |
|
|
To fint dekorerede kar stod ved udgravningen endnu urørte på bunden af kammeret. Foto: P.V.Glob "Korshøj" i: Fra Danmarks Ungtid. København 1940. |
|
De skålformede fordybninger i dækstenens top. |
|
|
Også i de følgende årtusinder benyttede man Korshøj som gravsted. I løbet af bronzealderen frem til ca. 500 f.Kr. gravlagde man de døde i højens sider og top. I en af dem var bl.a. medgivet et par guldringe som gravgaver. En lille stenkiste fra en af disse begravelser ses endnu på toppen. Her titter også dækstenen fra det nordlige kammer frem. Den har små indhuggede skålformede fordybninger, der er lavet i forbindelse med ceremonier. |
|
|
Sådan forestiller tegneren Tim Grønnegaard sig at stenalderfolket opførte de monumentale anlæg. Fra: Jættestuer i Danmark. Konstruktion og restaurering. Af Svend Hansen. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen 1993. |
