REERSØ - ET SJÆLLANDSK LANDSBYMILJØ FRA TIDEN FØR 1800

Reersø stikker ud i Storebælt som en dråbeformet halvø på vestsiden af Sjælland. For 150 år siden var øen delt i to - en flad halvø der stak ud fra kysten og en kuperet ø syd herfor. Tilsanding af vandløbene har dannet basis for vejen over til øen i dag.

De stråtækte gårde med havegærder og hegn ligger endnu samlet langs smalle stræder og smøger i Reersø by. Foto Kalundborg og Omegns Museum

Talrige oldtidsfund rundt på Reersø vidner om, at øen siden ældre stenalder var et attraktivt sted at slå sig ned. Landsbyen Reersø blev i middelalderen anlagt på to højdedrag, hvor mange af landsbyens bindingsværksgårde og -huse endnu ligger grupperet omkring landsbygaderne. Det er et godt eksempel på, hvordan sjællandske landsbyer så ud inden landsbyjordene omkring 1800 blev samlet i enheder omkring de enkelte gårde. En del af disse flyttede ud på landsbyjordene.

De gamle revledøre findes flere steder i husene. Det er den ældste og enkleste dørtype med lodrette brædder sammenholdt på bagsiden med en revle foroven. Dørene omtales omkring 1850 og blev hurtigt almindelige. Her en tofløjet revledør hvor den "gående" fløj til daglig brug er den bredeste. Foto Kalundborg og Omegns Museum

Byggematerialerne har været sten, træ, ler og strå. Først i begyndelsen af forrige århundrede vandt brændte mursten indpas. Gavltrekanterne har været dækket af tjærede eller malede træspåner. Gårdene har oprindeligt været firlængede, stråtækte bindingsværksbygninger, som efter sjællandsk skik var helt overkalkede (Skansevej 10). De har været placeret med en udlænge, port og mødding (Skansevej 19) ud til gaden samt en port ud til bymarken (Strandvejen 40). Gårdspladserne var pikstensbelagte og her stod vippebrønden. Stendiger markerede frem til 1930 alle gårdsparceller, vejforløb og haver. En del af stengærdet, der afgrænsede de fælles græsningsarealer og markerne er tillige bevaret nord for landsbyen.

Flere af husmandsstederne i Reersø by er rester af firlængede gårde, hvor længen ud mod byens gader er bevaret (Skansevej 4 med museet). Mennesker og dyr boede her i hver sin ende af huset. Landbruget var indtil midten af 1800-tallet baseret på fåreavl. Hertil har øen haft ret til græsning på øen Musholm samt tørveskær i Ornum på Sjælland. Fiskeri især efter sild og ål har været et vigtigt supplement til landbruget. Reersøboerne blev i 1400-årene fritaget for at betale tiende til konge, kirke og præst. Privilegier som i følge traditionen Margrethe den I gav øen i taknemmelighed over beboernes hjælp ved et skibsforlis. Disse rettigheder fastholdt Reersøboerne i tidens løb gennem talrige retsafgørelser. Frem til 1658 var Reersø kongelig ejendom, men overgik derefter til forskellige herremænd. I 1801 købte Reersøboerne deres 16 gårde og 17 huse til selveje. Halvdelen af gårdene fik samlet jordene, men kun to flyttede ud fra landsbyen. Først i 1862 ophørte den fælles landbrugsdrift.

Udskiftningskort fra 1807

Først i 1904 fik Reersø egen kirke, indtil da hørte landsbyen under sognekirken i Kirke Helsinge. I 1914 blev der etableret fiskerihavn og bebyggelse opstod langs vejen til havnen. I 1960-61 opførte P & T en radiostation på øens sydvestlige del og moderne parcelhuse blev sine steder føjet til landsbybilledet. I dette vil besøgende også kunne hilse på haleløse katte, der er efterkommere af forliste skibskatte fra England. Tilbage til Forside