Rigets arkivalier retur til Kalundborg

Museer, arkiver, universiteter, skoler, foreninger og privatpersoner landet over sætter i 2006 fokus på renæssancen, dvs. perioden 1500-1650 e. Kr.
I Kalundborg er var den danske renæssanceperiode særlig markant.

Derfor åbner Kalundborg og Omegns Museum, torsdag den 15. juni 2006 (Valdemarsdag), kl. 15.00 særudstillingen Konger, krig og kummer - Kalundborg gennem renæssancen som museets hovedbidrag til Renæssanceår 2006.

Byen var blandt Nordens stærkeste fæstninger. Rigets arkiv var placeret i Folen på Kalundborg Slot, og det store slot rummede også landets sikreste fængsel. Her var Kong Christian II statsfange fra 1549 til sin død i 1559, men også mindre prominente statsfanger sad her; højadelige svenske gidsler i dansk-svenske krigstider, danske systemkritikere eller blot uheldige fæstebønder.

Foto fra udstillingen, bl.a. med klædedragter. Foto Mads Findal Andreasen

Kalundborg var gentagne gange i perioden centrum for vigtige statsmøder såvel som for krigshandlinger, belejringer og indlogeringer af upopulære krigskarle.
Alt dette samtidig med, at dagliglivet for indbyggerne gik videre med fest, fuldskab, arbejde, handel, skolegang, offentlige straffe og den evindelige kævl mellem Højbyens og Nederbyens finere beboere, der sloges om købstadsrettigheder.
De har måske slet ikke bemærket, når berømtheder som Tycho Brahe gæstede byen og sin lillebror, den stenrige rigsråd Steen Brahe, lensmand gennem 40 år på Kalundborg Slot. Men de har nok bemærket Christian IV´s datter Elisabeth Augusta og hendes gemal, lensmand Hans Lindenov (d.y.), der bestemt ikke lagde hæmninger for dagen, hvad angik "anden" omgang med byens jævne folk, ægteskabelige eskapader og fallitter.

Vildsvinespyd fra renæssancen. Fundet ved Ågaard ved Gørlev. Udlånt fra Nationalmuseet.
Foto Mads Findal Andreasen

Slottet er ikke mere. Nu står kun enkelte ruiner tilbage, herunder Folen. Mange af de middelalder- og renæssancebygninger, der prægede renæssancens Kalundborg er heldigvis stadig bevaret i gadebilledet, og fra byens styre og dagligliv er der bevaret mange fornemme arkivalier og genstande.

Kalundborg og Omegns Museum har blandt disse arkivalier, genstande og malerier udvalgt de ypperste fra Landsarkivet, Rigsarkivet, Nationalmuseet, Frederiksborg Slot, Gavnø Slot og Kalundborg og Omegns Museum til at fortælle om renæssancen, som den udspandt sig i og omkring Kalundborg ca. 1500 - 1660 e. Kr. Således er også flere af Rigsarkivets vigtige dokumenter fra arkivets Kalundborgæra (ca. 1375 - 1583 e. Kr.) kommet retur til byen.

Det gælder således "Udelighedsbrevet", vedtaget af Stændermødet i Kalundborg i 1494, hvori det blev slået endelig fast, at Danmark var et "kårerige" (valgkongedømme) og at riget var udeleligt - til stor irritation for kongens lillebror, hertug Frederik af Slesvig-Holsten (den senere Fr. 1).
Også den såkaldte kalundborgske Reces (lov) fra 1576, der bl.a. udstikker reglerne for afbrænding af troldkvinder samt hvorledes man skal behandle adelskvinder, der bedriver hor og deslige, kan beses - sammen med snesevis af andre krigeriske, kirkelige eller dagligdsags genstande fra Kalundborgegnen.

Udstillingen kan ses perioden 15. juni - 3. september 2006, alle ugens dage kl. 11 - 17 og er støttet af Nordea Danmark-fonden, Kalundborg Kommune, Erik Johnsen ReklameService og Dedenroth-Lindenskov's fond, Kalundborg.
Ved åbningen er museet vært for en renæssanceforfriskning samt en udstillingspræsentation ved udstillingens tilrettelægger, museumsinspektør Mads Findal Andreasen, Kalundborg og Omegns Museum, og udstillingen åbnes af bankdirektør Henrik Hjorth, Nordea Danmark-fonden.

---

Stadsmusikanter i Danmark 4. februar til 2. juli 2006

Udstillingen Stadsmusikanter i Danmark beskæftiger sig indledningsvis med stadsmusikanternes rødder i europæisk middelalder og institutionens udvikling i Danmark i årene fra 1500-1660.
Hovedtemaet for udstillingen er den særlige form, det danske stadsmusikantvæsen fik under enevælden i perioden 1660-1849.

På plancher og gennem officielle dokumenter og arkivalier behandles stadsmusikanternes uddannelse, ansættelsesforhold og mobilitet i samfundet, deres pligter og rettigheder, spillestederne og den indflydelse, stadsmusikanternes privilegier fik på udviklingen af musiklivet uden for byerne.
Stadsmusikanternes repertoire og musikpædagogiske virke belyses med node- og lærebøger, mens den brogede og omfattende samling af musikinstrumenter, som stadsmusikanterne skulle kunne håndtere, illustreres gennem instrumenter fra museets samlinger suppleret med nogle få privatejede.

Udstillingen rundes af med et blik på stadsmusikanternes arvtagere i det 20. århundrede: musikdirektørerne, byorkestrene, de lokalt ansatte ensembler og musikskolelærerne.

Udstillingen er tilrettelagt af Dansk Folkemindesamling og Musikhistorisk Museum, og vises på Kalundborg og Omegns Museum 4. februar til 2. juli 2006.

 

    

---

Julen 2004     på Kalundborg og Omegns Museum

Juleskikke, pynt og tro gennem tiden Årets indkomne genstande Maleren J. Th. Lundbye's nisser Brammings kravlenisser Åbningstider: Alle dage 1.-21. december kl. 11-16 Kalundborg og Omegns Museum * Adelgade 23 * 4400 Kalundborg * 59512141

Det lille stykke jord var nok til at holde lidt dyr og dyrke en smule køkkenhave. Det yngste barn døde som ung, men den sorg blev ikke den eneste. Arbejdsulykker var almindelige i landbruget som i industrien.

Huset ville i dag, med det oprindelige udseende, kunne sælges til en god pris, men er op mod vor tid usentimentalt blevet brugt som maskin- og hønsehus, uden at nogen fandt det værd at vedligeholde det, og nu er det helt væk.

Begiver man sig i dag rundt i omegnen af Kalundborg støder man ofte på gamle huse og gårde ind imellem alt det nyere. Men hvor gammelt er det gamle egentlig, når facader er pænt pudsede og radikale om- og tilbygninger samt nydelige, nemme haver totalt har gjort det oprindelige ugenkendeligt?

- en særudstilling om Holberg og oplysningstidens
grufulde straffelov, straffegenstande og -praksis

Udstillingen viser en enestående samling af tortur- og henrettelsesredskaber, alle brugt i det enevældige Dansk-Norske Rige i 1600- og 1700-årene, hvor "pinligt forhør", "hjul og stejle", radbrækning, brændemærkning og henrettelser på den stedlige galgebakke, rakkerbanke eller stejlhøj var en del af menneskenes gang på jorden.

Kongen var Guds stedfortræder i Riget, og det var derfor kongens ansvar, at forbrydelser blev straffet i overensstemmelse med de Gudsgivne straffeanvisninger fra bl.a. Mosebøgerne i det Gl. Testamente. Ellers ville Gud straffe kongen og hele hans rige!

De besøgende på Kalundborg og Omegns Museum vil kunne læse om udviklingen i den danske straffelov fra middelalderen til midt i 1800-tallet og se udvalgte eksempler på tortur og henrettelsesredskaber indsamlet fra hele Danmark.

For dem, det ikke er nok at læse og se, har museet fået fremstillet såvel træhest som gabestok. Disse kopier af 1700-tallets strafferedskaber kan prøves "på egen krop".

En særlig del af udstillingen behandler Ludvig Holberg og forholdet mellem godsejer og fæstebonde i 1700-tallet danske landbrugssamfund, illustreret ud fra Baroniet Holberg, udfra museets flotte samling af 1700-tals herremands- og bondedragter fra Vestsjælland og udfra Holbergs kendte helte-epos "Peder Paars", skrevet under psynonym af "Hans Mikkelsen, Borger og Indvaaner i Callundborg".

Kalundborg og Omegns Museum tager 1700-tallets særdeles barske straffelov og -praksis under behandling og viser hermed, hvilket samfund 1700-tallets mennesker levede og døde i.
Med den aktuelle torturdiskussion i medierne og debatten om mulige skærpelser i den danske straffelov i mente, er museet sommerudstilling på en gang rædselsfuld og sørgelig aktuel.

Udstillingen, der i forbindelse af 250-året for Ludvig Holbergs død er museets hovedbidrag til det vestsjællandske Holbergår 2004, er gavmildt sponsoreret af:
Skælskør Bank A/S, Statoil A/S, Novo Nordisk A/S, Vestsjællands Amt og Kalundborg Kommune, og museet har lånt materialer og genstande fra: Nationalmuseet, Den antikvariske Samling i Ribe, Aalborg Historiske Museum, Medicinsk-Historisk Museum, Det Kgl. Bibliotek samt fra Landsarkivet for Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til museumsinspektør Mads Findal Andreasen eller museumsleder Lisbeth Pedersen, Kalundborg og Omegns Museum.

Landshusflidsskolen i Kalundborg er Dansk Husflidsselskabs første husflidsskole for landsdækkende lærerkurser. Før da havde der været kursusvirksomhed på Den gamle Ladegård i København samt forskellige steder i provinsen, såsom i Askov og i Sdr. Nærå.
Landshusflidsskolen fik enorm betydning for uddannelsen af husflidslærere i perioden 1930-51, i en tid, hvor husflidsforeninger og -skoler blomstrede landet over med godt 800 lokalforeninger omkring 1930.
I 1952 afløstes Landshusflidsskolen i Kalundborg af Den Danske Husflidshøjskole i Kerteminde.

Dansk Husflidsselskab blev etableret i 1873 på initiativ af samfundsengagerede præster, lærere og godsejere. Husflid betragtedes som en social og moralsk beskæftigelse for landboungdommen - og så var det nyttigt at være ferm og flittig med sine hænder.
Husflidsbevægelsen og den store lokale aktivitet i husflidsskoler og -foreninger idealiserede hjem og familie, og glæden ved selvvirksomhed og godt håndværk blev sat i højsædet.
Samtidig arbejdede Dansk Husflidsselskab som paraplyorganisation for en "højnelse" af den brede befolknings smag ved at genopdyrke æstetiske normer fra den traditionelle danske og nordiske bondekultur - før industrialisering og byliv prægede omgivelserne.

N.C. Rom var, om nogen, Husflidsbevægelsens agitator og udgav et væld af skrifter gennem årene med instruktioner i løvsavsarbejde, børstenbinding, pileflet, kurvemageri, bogbinding etc.
Især blev Haandgjerningsbog for Ungdommen, udgivet første gang i 1875, populær.

Også Dansk Husflidstidende, der er blevet udgivet siden 1881, har bragt mange modeller og beskrivelser af gode og nyttige husflidsting. Dansk Husflidsselskab støttede gennem årene de mange lokale foreninger med særlige kurser, støtte til ophold, modelsamlinger og de præmierede de fine arbejder.

Udstillingen af billeder, genstande og arkivalier er bygget op i 6 afdelinger:

1. Etableringen af Landshusflidsskolen i Kalundborg i umiddelbar nærhed af kirken med de 5 tårne.
2. Landshusflidsskolens første leder Jørgen P. Larsen i årene 1930-34. Han repræsenterer et rigtigt husflidsliv. Først som leder af Melby Husflidsskole i 1892, siden 1921 som landsdækkende husflidskonsulent og kursusleder på Husflidsselskabets lederkurser i København. Præsentation af hans talrige kurvearbejder m.m.
3. Kvindens Husflid - Satsning på broderi og kjolesyning fra 1935 ved Elisabeth Jensen fra Haandarbejdets Fremme. Marie Ravn fra Askov underviste sideløbende i rammevævning. I krigens tid med vareknaphed tog hun initiativ til populære kurser i genbrug af klude og lapper. Kludetæpper, applikation og omsyet tøj m.m. vises i et spændende udstillingsafsnit.
4. Mandens Husflid - En del af Husflidsmuseets store modelsamling, som arkitekt Svend Møller lagde grunden til, udstilles. Svend Møller var formand for Dansk Husflidsselskab i årene 1931-53. Lærer Chr. Nielsens modelrækker udstilles sammen med færdige arbejder og billedgengivelser af træsløjd, kuffertarbejde, kurvefletning, løbbinding etc.
5. Livet på Landshusflidsskolen. Billeder af værksteder, hvor der høvles og flettes, hamres og væves etc. Desuden billeder af elevhold og højde-punkter i skolens dagligdag.
6. På vej mod en ny skole, Den Danske Husflidshøjskole i Kerteminde, hvor især de traditionelt kvindelige fag fik vind i sejlene og blev suppleret med lang og bred kulturhistorisk indsigt som baggrund for at kunne lave rigtigt husflidsarbejde. Bo og Charlotte Rud var her det første forstanderpar.

Udstillingen baseres på samlinger i Museum for Husflid i Kerteminde, Kalundborg og Omegns Museum samt på velvillige udlån fra private.
Mette E. Havsteen-Mikkelsen har tilrettelagt udstillingen, der er blevet til i et samarbejde mellem Museum for Husflid i Kerteminde og Kalundborg og Omegns Museum.

I forbindelse med udstillingen udgives bogen "Tingenes fortællinger - om at lære det gode liv" ved Minna Kragelund (red.), Sara Agnete Bjerre Hanghøj og Mads Findal Andreasen. Bogen kan købes på museet eller gennem Danmarks Pædagogiske Bibliotek (tlf.: 88889360). Pris kr. 145,-

Udstillingen og bogudgivelse er blevet til med støtte fra:
- Konsul George Jorck og hustru Emma Jorcks Fond
- Fru Ella Wickmanns Mindelegat
- Fonden Højskolernes Håndarbejde
- Dansk Husflidsselskab
- Museum for Husflid
- Kalundborg og Omegns Museum
- Danmarks Pædagogiske Universitet
Kulturarvsstyrelsen har via museernes Rådighedssum 2003 støttet det tilgrundliggende undersøgelsesprojekt.

Udstillingen vises også på Museum for Husflid i Kerteminde i perioden 2. juli - 1. august 2004

---

Drømmen om en bedre tilværelse...
Særudstilling om ind- og udvandringen
til og fra
Vestsjællands Amt gennem 200 år
Udstillingsperiode: 29. juni - 31. august 2003

Åbent hver dag kl. 11-17
Med fokus på ind- og udvandringen fra og til især Vestsjælland gennem de sidste 200 år fortæller særudstillingen om de titusinder, der har søgt lykken i det fremmede, hvad enten det var svenskere, polakker, tyrkere eller asylsøgere, der tog - og stadig tager - til Danmark eller det var danskere, der drog mod Amerikas uendelige sletter og skove.

Den vestsjællandske migration er i disse år Kalundborg og Omegns Museum speciale inden for nyere tids kulturhistorie og udstillingen vil fokusere på ud- eller indvandrernes baggrunde og motiver til det store skridt ud i uvisheden og deres erfaringer, kultur og integration i det fremmede.
Fotos fra udstillingen	I forbindelse med udstillingen kan der købes bøger, hvori museumsinspektørerne Lisbeth Pedersen og Mads Findal Andreasen mere fyldigt har skildret danske og vestsjællandske skæbner, byer og fællesskaber i Amerika.

---

            

Da farfar var knægt!
- en udstilling af drengelegetøj

Vises på Kalundborg og Omegns Museum
fra lørdag den 8. februar 2003

---

6 KOMMUNER I DET ARKÆOLOGISKE BAKSPEJL

Særudstilling med fund fra museets arbejdsmark

Kalundborg og Omegns museum åbner til efterårsferien en særudstilling, som giver en række smagsprøver på resultaterne af museets arkæologiske undersøgelser.
Fundene stammer fra udgravninger i kommunerne Kalundborg, Hvidebæk, Bjergsted, Gørlev, Høng og Dianalund der er museets arkæologiske ansvarsområde.

Billedtekst: Dysse ved Nyrupgaard, Raklev Sogn, Ræsnæs. Foto Niels Hartmann

Disse seks kommuner udgør et arkæologisk rigt område, hvor der i dag er registreret ca. 5.500 fundlokaliteter i form af enkeltfund, bopladser, gravhøje, jættestuer, dysser, jordgrave, skattefund osv.

Udstillingen sætter primært fokus på resultaterne af nyere arkæologiske undersøgelser, som hver især bidrager med ny viden om vore forfædres liv og levned. De afspejler tillige variationen i museets udgravningsaktiviteter.
Resultaterne fra disse bliver hele tiden nyttiggjort i udstillinger, bøger, turistbrochurer o.m.a.

---

Kom i
julestemning
på Kalundborg og Omegns Museum

Besøg museets udstillinger i december måned

Juletræer
Juletræer fra forskellige tider står pyntede i museets udstillinger i december måned. År 2002-træet er designet af "Hækkemosen Børnehave", fra Snertinge. Børnene har pyntet træet, så det kan beundres fra lørdag den 30. november.
Børnehaven synger også julen ind på museet, forhåbentlig så højt, at de gamle gårdnisser bliver vækket og flytter ind i udstillingerne.

Et snebærtræ magen til det købmand Ole Lund opfandt som barn i 1845 er også sat frem. Ole Lund og hans søskende havde dengang hørt om men aldrig set et juletræ. De lavede derfor deres helt egen tradition, som museet nu bringer videre.

I empirestuen har museet pyntet et juletræ som i Peters Jul, dvs. fra midten af 1800-tallet. Der er også lagt julegaver frem, som børn på den tid ønskede sig så brændende af julemanden.

I Røsnæsstuen er grønkålsjuletræet genskabt. Ikke alle egne af Danmark havde grantræer, og så fandt man andre løsninger. I Vendsyssel blev grønkålsstokke bundet op som et træ og pyntet.

	Find nisser Får "Hækkemosen Børnehave" vækket nisserne i år, vil de formentlig søge tilflugt i udstillingerne. Museet vil gerne kende nissernes gemmesteder og beder børnene kigge godt efter og deltage i konkurrencen. Vuggestuer, børnehaver, skoler og SFO'er, samt naturligvis alle andre gæster, er velkomne til at deltage, og hver uge bliver der udtrukket en vinder blandt de rigtige løsninger. Lige før jul deltager alle i den store lodtrækning. Vinderne får besked med posten.
Julebutik Museets kiosk er åben alle ugens dage i de første uger af december. Her er der mulighed for at finde spændende og anderledes ting til kalender-, jule- og værtindegaver. Udstillinger Tegneseriemuseet udstiller i julemåneden på Kalundborg og Omegns Museum, og viser eksempler på dansk juletradition.

---

Stereoskopbilledet

- det første moderne massemedie

Særudstilling fra 1. juni - 27. oktober 2002

Stereoskopbillederne repræsenterer forløberen for de moderne massemedier. De var 1800-tallets CNN rapportager, der gjorde offentligheden medvidende om, hvad der foregik i fjerne og mere eller mindre ukendte egne af kloden. De formidlede nyheder, de skildrede naturfænomener, landskaber, anderledes kulturer og tryllebandt publikum, ganske som når BBC i disse måneder med "Den Blå Planet" tager tusindvis af danskere med på udforskning af havbundens ukendte dybder.

Stereoskopbillederne var masseproducerede fotografier beregnet til at se i en betragter, hvori en tredimensional gengivelse af motivet kunne opleves.
Stereoskopbilledet blev introduceret for publikum på verdensudstillingen i London i 1851 og opnåede hurtigt en vældig udbredelse. Titusindevis af udgivere producerede billeder i små og store oplag - de største op mod ti millioner om året.
Fra 1850'erne og helt frem til 1920'erne var stereoskopet med tilhørende billeder en del af dagliglivet i millioner af hjem over store dele af verden.

Stereoskopoptagelserne bragte i lighed med nutidens medier underholdning, seværdigheder, landskaber, kendte mennesker, portrætter, pornografi, naturkatastrofer og dokumentariske skildringer fra krige ind i folks dagligstuer. Således kom optagelser fra slagmarkerne i Den Amerikanske Borgerkrig til at ryste offentligheden.
Andre motiver vandt hurtigt frem inden for forskning, undervisning og almen folkeoplysning og kom ganske som nutidens medier til at præge den kollektive bevidsthed i et omfang, der gjorde dem til en betydningsfuld kulturel faktor.

Billederne er i dag en uudtømmelig kilde til oplysning af 1800-tallet, og der er lånt billeder fra museer og samlinger landet over til udstillingen. Når viden om fænomenet næsten er forsvundet fra vor historiske erindring, så skyldes det, at stereoskopfotografiets rumlige gengivelse ikke kan vises i bøger, tv osv.
Det er udstillernes ambition at rette op på denne skævvridning og perspektivere teknikken i forhold til nutidens tekniske løsninger inden for dette felt. Derfor er det planen, at forskere fra Danmarks Tekniske Universitet i et afsnit af udstillingen præsenterer en dansk innovation indenfor 3-D-mediet.

Grafikeren Leif Hammelev har stået for idé og design af den kulturhistoriske del af udstillingen. Kalundborg og Omegns Museums fond har sammen med en række private fonde gjort det økonomisk muligt for museet og dets medarbejdere at gå ind i projektet.

Hidtil havde det været tegnere, malere og billedhuggere, der med deres hænder havde skabt hvert enkelt billede eller skulptur. Med opfindelsen af fotografiet i 1839 startede en ny epoke, og med stereostopbilledet opstod det første massemedie, der benyttede det fotograferede billede. (Fot. Furne & Tournier: Malere i atelier, Frankrig, ca. 1860)

Den lille højtliggende sø med udsigt til snemasserne mellem bjergene på den anden side af fjorden er en af Thomas Thomsens mange optagelser fra Grønland. Landskabet må have forekommet næsten uvirkeligt på et publikum, for hvem de arktiske egne i forvejen var meget fremmedartet. (Fot. Th. Thomsen: Sydvestgrønland, Danmark, 1869)

Stereoskopbilledets evne til at skabe en fornemmelse af fysisk tilstedeværelse gjorde det erotiske tema til et oplagt motiv. I stort set alle lande forbød lovgivningen disse billeder og de kunne derfor ikke forhandles gennem sædvanlige kanaler. Ulovliggørelsen havde naturligvis indflydelse på oplagstallene, men så sandelig også på prisen for de enkelte billeder, som lå mange gange over gennemsnittet. Selv et delvist blottet bryst var nok til, at billedet blev udgivet anonymt. Gennem stereoskopet ser vi pigen. Pigens blik er fæstnet på os - ikke direkte - men gennem spejlet. En erotisk leg, iscenesat af en fotograf, som har behersket komposition og raffinede psykologiske virkemidler. (Fot. anonym: Et smukt spejlbillede, ca. 1860)

Den 2. slesvigske krig i 1864 resulterede i dansk nederlag og tab af henved mellem 1/3 og 2/5 af areal og befolkning. Seks fotografer dækkede begivenhederne under krigen på tæt hold, heraf var de fire stereofotografer. Foran Dybbølskanserne blev forposter stillet på vagt og først afløst efter 24 timer. En soldat fortæller: "henad morgenstunden var der gerne en tid, hvor det næsten var umuligt at holde søvnen borte, øjenlågene var som bly, de ville ikke holde sig åbne, støttede man sig et øjeblik til en jordvold, straks sov man." (Fot. Jens Pedersen, Forposter, Danmark feb./marts 1864)

Se/download kommenterede stereoskopbilleder fra udstillingen

---

"Kumuinda - en landsby i Kenya"
særudstilling 15. oktober - 28. oktober 2001

Kalundborg og Omegns Museum viser i skolernes efterårsferie en særudstilling om landsbyen Kumuinda. Landsbyen, hvis navn betyder "stedet, der er svært at nå", ligger på en klippeside nær Victoriasøen i den nordvestlige del af Kenya.

Der bor ca. 450 mennesker i landsbyen og to af disse er i udstillingsugen på besøg i Kalundborg, hvor de bl.a. vil fortælle om deres liv og landsby.
Udstillingen viser ting og fotoplancher, der illustrerer dagligliv, håndværk og kunst i Kumuinda. Derudover vil der være billeder og videofilm fra landsbyen samt fra de store kenyanske dyrereservater og Karen Blixens afrikanske farm - steder, vi især forbinder med Kenya.
Udstillingen er lavet i samarbejde med Kenyas Landsbyforening i Kalundborg. Foreningen, der er en selvstændig græsrodsbevægelse, har nu i 10 år arbejdet for at skaffe Kumuinda bedre vilkår for udvikling. Man arbejder efter mottoet "Hjælp til selvhjælp" og satser først og fremmest på kvinder og børn.

Kumuinda's beboere foreslår selv de projekter, de gerne vil have støtte til. Blandt der mange projekter Landsbyforeningen har støttet skal nævnes nogle få:
Landsbyforeningen har ydet støtte til en modernisering og udbygning af landsbyens skole, hvor der nu går 146 børn - mod 5, da projektet startede. Hele udbygningsarbejdet er udført af landsbyen selv. I Kenya kræves også skoleuniform. Foreningen har derfor skaffet 4 symaskiner til landsbyens kvinder, så de selv kan sy børnenes skoleuniformer og samtidig sy andet tøj til eget brug og til salg uden for landsbyen.
Hvis man rydder skov i Kenya skal man plante tilsvarende. Derfor har Landsbyforeningen på opfordring af landsbyens kvinder, støttet oprettelsen af et trægartneri i Kumuinda. Det drives i dag af 4 kvinder fra landsbyen.

Der vil fra mandag til fredag i tidsrummet kl. 13-16 være guider fra Landsbyforeningen tilstede i udstillingen, der kan svare på spørgsmål.

Udstillingen åbnes mandag den 15. oktober, kl. 12.00 af formanden for Kenyas Landsbyforening i Kalundborg Bo Richelieu.

Udstillingen vises alle ugens dage fra kl. 11-16.
I uge 43vises den kun lørdag og søndag fra kl. 11-16.

Foto fra landsbyen og af Karen Blixens afrikanske farm kan downloades her

---

"Mellem Modstand og Martyrium"
- Jehovas Vidner under nazismens terror

særudstilling 3. april - 13. maj 2001

Udstillingen fortæller for første gang historien om Jehovas Vidners skæbne under nazisternes herredømme i Tyskland i 1933-45, et kapitel af nyere tids historie, som ikke har været fremme tidligere.

For Hitler var Jehovas Vidner "rigtige" tyskere, men de havde den forkerte tro.
Deres tro forbød dem at sige "heil Hitler". Den forbød dem at gøre militærtjeneste og at arbejde på fabrikker, der fremstillede våben. Dertil kom, at Jehovas Vidner, som det eneste trossamfund, officielt fordømte jødeforfølgelserne.

Jehovas Vidner var den første af mange minoritetsgrupper, der blev anbragt i kz-lejre.
I modsætning til alle andre kz-fanger havde Jehovas Vidner muligheden for at slippe fri, hvis de ville fornægte deres tro - men det ville de ikke.

"Mellem Modstand og Martyrium" er en historisk beretning om en gruppe mennesker, der nægtede at bøje sig for overmagtens vold og terror.

Udstillingen kan ses i perioden 3.-29. april, tirsdag - søndag kl.11-16, og der vil være guider/repræsentanter fra Jehovas Vidner til stede, der kan besvare evt. spørgsmål vedrørende udstillingens tema.

Det er sidste gang udstillingen vises i sin helhed i Danmark.

Hvorfor denne udstilling
af Erik Jørgensen, informationschef i Jehovas Vidner, Danmark

Troen i kz-lejren - de "frivillige" kz-fanger
af Lasse Brandstrup, religionshistoriker og forfatter

---

"Kære Gæk…"
- særudstilling i skolernes vinterferie 10. - 18. februar 2001

Besøg Kalundborg og Omegns Museum og få kunstnerisk inspiration til årets gækkebreve.
Fra museets righoldige magasiner er hentet en ren skat af gamle, smukt udklippede gækkebreve. Udstillingen rummer eksempler på gækkebreve helt tilbage fra 1831, men hovedparten af de udstillede breve udgøres af gækkebreve med kunstfærdigt udførte dyremotiver og mønstre, klippet af skoleelever i årene omkring 1950. De blev i 1997 skænket til museet efter forstanderfrue Ester Nylev, der som lærer ved Ubby Fri- og Efterskole gennem et helt liv havde gemt tilsendte gækkebreve fra eleverne.
Foruden de mange smukke gækkebreve fortæller udstillingen om traditionen bag gækkebrevene og de søde små vers på brevene.

Særudstillingen vises på museet fra d. 10. februar til og med d. 18. februar, alle dage fra kl. 11 -16.

---

Særudstillinger i skolernes efterårsferie 14. - 22. oktober 2000:

"Skænket til museet 1999 - 2000"

Kalundborg og Omegns Museum udstiller i skolernes efterårsferie eksempler på de mange interessante, spændende og mærkværdige genstande, der i løbet af 1999 og 2000 er kommet til museet.

Museets samlinger er disse to år blevet forøget med ca. 500 genstande og det er blandt disse, at de ca. 50 udstillede genstande er fundet.

Udstillingen har ikke noget overordnet tema.
Til gengæld viser den forskelligheden og mangfol-digheden i museets samling og giver et flygtigt billede af fortidens legetøj og værktøj, uniformer og medaljer, klædedragter, skærslibbervogn, barne- og klapvogne, - ja, selv den interaktive julemand fra Høng!

Fælles for genstandene er blot, at de nu er sjældne, hvor mange førhen var dagligdags almindeligheder.
Udstillingen fortæller tillige om, hvordan, hvorfor og hvorledes museet registrerer og opbevarer genstandene.

"Skænket til museet 1999 - 2000" er udstillet i Rokokosalen på Kalundborg og Omegns Museum i perioden 14.-22. oktober 2000, tirsdag til søndag i tidsrummet 11.00 - 16.00

---

"Fine fund - frisk fra felten" (14.-22. oktober 2000)

De seneste to år har bragt helt nye og opsigtsvækkende fund for dagen ved museets to udgravningssteder ved Tissø. Denne ekstraordinære udstilling viser de seneste fund fra disse steder - fund der ikke har været omtalt eller vist offentligt før.

Se disse flotte guld og sølvgenstande inden de sendes til Nationalmuseet som danefæ.

Museet vil arbejde for, at disse fund senere kan uddeponeres fast på Kalundborg og Omegns Museum.

Læs mere i pressemeddelelsen fra 9. oktober 2000