KALUNDBORGMUSEUM
Køkken- og krydderurter:
Farveplanter:
Trolddomsurter:
Gift- og lægeplanter:
Akeleje
Alm. katost
Rundbladet katost
Cypres-Vortemælk
Enbo Galdebær
Filtet Burre
Grøn Nyserod
Hundetunge
Høst-Tidløs
Liden Singrøn
Læge-Jordøg
Læge-Oksetunge
Marts-Viol
Matrem
Opiums-Valmue
Rød Tandbæger
Skarntyde
Springknap
Stor Hundepersille
Svaleurt se eksempel
Uldbladet Kongelys
Cikorie
Ensidig Klokke
Grøn Mynte
Have-Kørvel
Hjertebladet Gåsefod
Hjertensfryd
Humle
Kost-Fuglemælk
Nikkende Fuglemælk
Pastinak
Peberrod
Plettet Ingefær
Skvalderkål
Spansk Kørvel
Farve-Reseda
Pæon
Tilbage til menu
Tilbage til sidens top
Email
Tilbage til menu
Tilbage til sidens top
Email
Tilbage til menu
Tilbage til sidens top
Email
af Hans Guldager Christiansen og Birger Prehn
| Kalundborg er en middelalderby. Ruinerne af Vestborgen og Kalundborg Slot, Vor Frue kirke, ja, hele byplanen vidner herom. I disse omgivelser og videre ud i landskabet findes endnu et middelalderligt element. Her vokser nemlig en række kulturplanter såsom lægeplanter, og gift-, farve-, pryd- og køkkenurter af middelalderlig oprindelse. |
I årenes løb har vi fundet nær ved 50 forskellige kulturplanter med en dokumenteret middelalderlig anvendelse. Dette gør Kalundborgs gamle bydel og omgivelser til et af landets mest interessante kulturbotaniske områder. |
|
| Munke og nonner bragte urterne til Danmark | ||
| Der fandtes så godt som intet havebrug i Danmark før år 1000. Man dyrkede kun lidt vilde æbler, vilde løg og kvan, og indsamlede så iøvrigt vilde urter til bl.a. medicinsk brug. De første klostre kom til landet sidst i 1000-tallet, og inden slutningen af 1100-tallet var der ca. 60 klostre. De veluddannede munke og nonner, der drog op til Danmark sydfra, medbragte teknisk og medicinsk viden. Desuden havde de kulturplanter med, som de dyrkede i klosterhaverne. Således fik vi gennem hele middelalderen indført et ret stort antal planter sydfra. Efterhånden lærte danskerne at dyrke disse planter og at udnytte f.eks. deres medicinske og ernæringsmæssige egenskaber. |
 Billede af Bulmeurt (Hyoscyamus niger), her fra Flora Danica Online v. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek |
|
| I Kalundborg blev der anlagt et franciskanerkloster i ca. 1240 ved det nuværende Kaalund Kloster. Selv om franciskanermunkene var tiggermunke, fik de med tiden rådighed over et fire-fløjet kloster med kirke - og "der har sikkert - ligesom ved så mange andre danske franciskanerklostre - været en have, som brødrene selv dyrkede" (J.N. Rasmusssen, Kalundborg Bys Historie, bd. 4). |
Dermed er mange betingelser opfyldt for at kunne finde rige levn fra middelalderlige havebrug: Et munkekloster, store middelalderruiner, og et klima, som er varmere og tørrere end i det øvrige land. Næsten alle kulturplanterne har en sydlig oprindelse. | |
| Planternes overlevelse frem til vore dage | ||
| Yderligere to forhold er af afgørende betydning for tilstedeværelsen af middelalderlige kulturplanter i Kalundborg. For det første, at der endnu i dag findes grønne pletter, som slåmaskiner, skuffejern og sprøjtemidler ikke har kunnet nå. For det andet, at disse plantearter i kraft af deres forskellige "overlevelsesstrategier" har formået at modstå bykulturens stadig voksende intensive pleje og renholdelse.  Billede af Uldbladet Kongelys, her fra Flora Danica Online v. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek |
Planterne har - med større eller mindre held - overlevet i kraft af følgende fem overlevelsesstrategier (J. Lange: Levende fortidsminder, Nationalmuseet 1972), idet det dog ikke er muligt at trække skarpe grænser: 1.) Dvaleplanter Planter, der dukker op på steder, hvor der har været foretaget udgravninger, eller hvor der blot har været rodet i jorden. Som navnet antyder, er der tale om planter, hvis frø kan ligge i dvale uden at spireevnen går tabt. Spiringsførsøg har vist, at flere af disse plantearters frø kan bevare spireevnen i århundreder. Frø af Bulmeurt kan således ligge i dvale i mindst 600 år, når blot de rigtige betingelser er til stede.Af repræsentanter for denne gruppe fundet i Kalundborg kan nævnes Skarntyde, Stor Hundepersille, Læge-Jordrøg, Rød Tandbæger, Uldbladet Kongelys, Hjertebladet Gåsefod, Mur-Gåsefod, Æselfoder samt Bulmeurt. 2.) Stedbundne, vedvarende levn Flerårige planter (stauter), der i kraft af deres underjordiske dele med foryngelsesevne kan holde sig på samme voksested igennem århundreder. Det er dog en forudsætning, at de får mulighed for at udvikle de overjordiske, grønne dele hvert år.Til denne gruppe hører Enbo Galdegær, Springknap, Humle, Nikkende Fuglemælk, Marts-Viol samt Rød Tandbæger, der som nævnt også kan optræde som dvaleplante. Alle de nævnte arter er fundet i Kalundborg. | |
| 3.) Ret stedbundne, en-, to- eller fåårige urter Denne gruppe rummer plantearter med temmelig ringe spredningsevne. De kan derfor ofte findes på eller ret nær ved deres sidste dyrkningssted I Kalundborg er følgende arter: Svaleurt, Farve-Reseda og Hundetunge. Hovedparten af de ovenfor nævnte dvaleplanter vil ligeledes - fåfremt de får mulighed for at sætte frø, og de spirende planter når fuld udvikling - kunne optræde som stedbundet ukrudt på linie med de i denne gruppe nævnte arter. 4. Helt naturiserede, ikke dyrkningsbundne planter: Gruppen omfatter en-, to- eller flerårige planter, alle med stor spredningsevne. I kraft af denne kan disse arter ikke bruges til at påvise lokaliteter med en middelalderlig havekultur.Overalt i byen og dens omegn træffes Havepest og især Skvalderkål, der volder adskillige haveejere problemer. Almindelig Katost, Filtet Burre, Læge-Oksetunge og Pastinak ses adskillige steder. Glat og Liden Burre samt Rundbladet Katost træffes mindre hyppigt, mens Kommen er sjælden at træffe i Kalundborg. |
 Billede af Svaleurt (Chelidonium Majus L.), her fra Carl Axel Magnus Linnemand: Bilder ur Nordens Flora, Tavl. 184 |
|
 Billede af Matrem (Tanacetum parthenium), her fra Flora Danica Online v. Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek |
5.) Endnu i dag dyrkede, jævnligt eller sjældent forvildede planter: Denne gruppe af arter er ikke i sig selv anvendelige til at påvise steder med middelalderlig havekultur. Findes disse arter imidlertid sammen med flere af de gode indikator-arter, kan de være med til at understøtte er sådan formodning. Til denne gruppe regnes bl.a. Vellugtende Aftenstjerne, Matrem, Alm. Akeleje, Peberrod, Sæbeurt, Opium-Valmue samt Cypres-Vortemælk - alle fundet som forvildede i Kalundborg. |
|
Ligesom arter har forskellig strategi for overlevelse, har de også hver deres historie m.h.t. oprindelse, indførsel, anvendelse, m.m. Nedenfor har vi udvalgt fire lokale eksempler til nærmere omtale.